Hjemmeundervisning er pludseligt blevet meget aktuelt, nu hvor alle skoler og institutioner i Danmark er lukket ned i mindst fjorten dage på grund af Coronavirus.
Her i huset – og sandsynligvis mange andre steder – har knærefleksen hus børnene været, at tænde for Fortnite (og youtube), som de sandsynligvis vil fylde deres tid med, indtil forældre og skole sørger for lektier og andre berigende aktiviteter.
Vi vil derfor forsøge at stable nogle læringsaktiviteter sammen, som kan aktivere børnene. Det vil blive i en kontekst hvor børnenes spilaktiviteter kan sættes i en læringskontekst, hvor de kan opleve at deres engagement og forståelse for et spil kan få relevans for en bestemt faglighed.
Her er en liste af lette muligheder, som vil blive løbende opdateret med nyt:
Fagrelevante opgaver
- Start en samtale på engelsk (eller andet sprog) med en anden online spiller eller lav en aftale om kun at kommunikere på et fremmedsprog.
- Lav en 1-sides instruktion til en svær del af et spil.
- Skriv en et-sides beskrivelse af et spil så din forælder/lærer/bedstemor kan forstå hvad det går ud på.
- Lav en kahoot til din familie om Corona
- Byg et karantænehus i Minecraft. Diskutér hvad der skal til for at man kan være indespærret i 14 dage.
Spildesign
Der er udmærkede værktøjer til at prøve ens egne færdigheder af som spiludvikler. Vi gennemgår her et par af de gratis værktøjer:
Scratch
Scratch er et browserbaseret programmeringsværktøj og online fællesskab, hvor børn kan programmere og dele interaktive produktioner i form af historier, spil og animationer. Her kan de tænke kreativt, at arbejde systematisk og samarbejde i en meningsfyldt og motiverende kontekst.
Gamestar Mechanic
Her kan man på enspil-baseret måde lære om spildesign og hvordan man laver sine egne videospil.
Her er der både læring i form af quests, hvor man kan få genstand man kan bruge i ens egne spil, samt kurser (på engelsk), hvor professionelle spiludviklere lærer en at lave spil. Gamestar Mechanic er også browserbaseret, og kræver derfor ikke installation.
Relevante digitale spil
This War of Mine
I spiller en gruppe mennesker som er fanget i et hus i en krigszone, hvor de skal forsøge at overleve indtil der bliver fred igen.
Huset er noget af en ruin, så der skal bygges nye faciliteter og sørges for mad og varme.
Men det er kun sikkert at gå ud om natten for at skaffe de ting man skal bruge for at overleve … ja sikkert er måske så meget sagt.
Spil det sammen og reflektér i forhold til f.eks coronavirussen, eller anvend det til at diskurere flygtninges forhold.
Spillet bør ikke spilles af børn under 13 år, eftersom det er ret voldsomt.
Kerbal Space Program
Hjælp nogle små grønne væsener der hedder Kerbals med a rejse i tummet. Du administrer et rum-center, hvor du skal hjælpe med at konstruere nye rumskibe, for at løse missioner der går ud på at sende kerbals ud i rummet. Spillets simulationsørger for at rumskibene kommer til at opføre sig realistisk når de flyver, og man skal derfor tænke sig god om når man bygger rumraketter.
Kind words
Hvis du gerne vil aktivere de lidt ældre unger med noget engelsk skrivning, så er Kind Words et “spil” om at skrive pæne breve til andre mennesker.
Det handler kort sagt om, at man tager et indlæg hvor en anden bruger spørger om noget, som regel noget de er triste over, og så skriver man et opmuntrende brev til spørgeren. Systemet er helt anonymt, og stemningen er ret chill.
Man får badges af de andre brugere når de kan lide det svar man giver dem.